tilbage 

En Dansk-Amerikansk arkæologisk ekspedition til Guatemala har fundet utallige hellige, ca. 2000 år gamle, mayagrotter med gudemasker hugget ind i kalkstensklipperne, grottesektioner lukket af opbyggede stenvægge og overraskende, fundet bemalede tegn på en høj klippevæg. Betydningen af tegningerne kender vi endnu ikke.
For mayagrotteforskningen er de nye fund, ja hele tempelbyen Quen Santos med måske 20, eller mange flere, 2000 år gamle og hellige mayagrotter et meget vigtigt fund der de kommende år kan bringe nye svar på hvor vigtig mayaindianernes underverden virkelig var for mayakulturen.
Ekspeditionen fandt 7 nye store hellige mayagrotter langs en 300 meter lang og 40 meter høj klippe, hvor tempelbyen lå ovenfor.
Under GPS lokalicering af grotterne og mayatemplerne oppe på bjerget, hvilket blev foretaget af det Danske team, var det sammenfaldende, at over hver mayagrotte var der bygget en mayakonstruktion. Var det mayaindianernes hensigt at mayatemplerne symboliserede vejen til deres underverden?.
Videre forskning i tempelbyen vil be- eller afkræfte denne teori.
Ekspeditionsdeltagerne mangler stadigvæk at undersøge ca. 800 meter klippevæg hvor grotter kan ligge som smykker på en halskæde og måske indeholde virkelig spændende arkæologisk data.
Personlig har jeg aldrig obseveret så mange store mayagrotter samlet på et sted og selv for Prof. Dr. James E. Brady var det noget af en overraskelse.
Flere mayagrotter indeholdte, udover modificerede grotter med utallige aflukkede stensætninger, terasser, søjlesten, tusinder af monokrombemalede keramik, skeletter ,et regulært mayatempel også utallige udhuggede ansigter.
Opdagelserne af ovennævnte skal selvfølgelig blandes med det eventyrlige i at nogle grotter var virkelig dybe, måske 80 meter ned, hvor lianer hang dybt ned i mørket, hvor vi endnu ikke har været. Hvor det i grotterne at træde rundt mellem disse tusindeårige gamle mayating, hvor håndsstore fugleedderkopper, endnu større skorpionsedderkopper , fårekyllinger, tæger og andre mærkelige insekter, kravlede rundt mellem benene på os og hvor store flyvende falgermus satte vores ellers plaskvåde tøj i bevægelse, krydret med hele tiden at finde nye grotter og visheden om at det også kunne blive farligt for os hvis en grottepassage faldt sammen uden mulighed for at de andre kunne finde os eller at vi ikke kunne finde ud igen.

De bemalede mayategn vil helt sikkert blive bemærket indenfor mayaforskning verden over og billeder af mayategnene er nu overgivet til en af verdens førende mayaforskere Prof. Dr. Nikolai Ggube fra Universitetet i Bonn i håb om at han vil kaste nyt lys over de mystiske mayategn.
Ovennævnte tegn vil jeg ikke sætte i klasse med Mayaglyfferne men bemalede tegn er der før set få steder i mayagrotter i centralamerika.

Forhistorien er også meget eventyrlig, da ekspeditionsmedlem Sergio Garza sidste år var i området af byen Nentun, Guatemala, hvor han hørte om nogle af nutidens mayaindianere tog op i bjergene til en hellig grotte for at bede til underverdenens guder. Sergio der er under uddannelse på University for California Riverside, USA, fattede interesse for dette og det lykkedes for ham at kommen til denne grotte hvor indianerne tilbad underverdenens guder.

Tilbage i USA undersøgte Sergio Garza om der fandtes materiale om ovennævnte mayagrotte Quen Santos som indianerne kaldte stedet.
Det viste sig at der eksisterede en 100 år gammel rapport om samme grotte, skrevet af den tyske Prof. E. Seler fra universitet i Berlin.
E. Seler var også kommet til grotten for 100 år siden foranlediget af at mayaindianerne tog til stedet for at bede til underverdenens guder. Rapporten beskrev også tempelbyen på toppen af bjerget samt de dengang fundne 3 mayagrotter.
Vi kan nu i dag konstatere at tempelbyen er meget større end Prof. E. Seler beskrev og at vi yderligere har fundet 7 mayagrotter samt alle disse udhuggede ansigter og ikke mindst, og umiddelbart det mest interessante, tegningerne på klippevæggene.

Hele historien her oser af gammelt og nyt eventyr, hvor fundene helt sikkert vil belyse mayaindianernes underverden i et mere klart lys de kommende år hvor vi vil løfte sløret for denne tempelbys hemmeligheder.

Ekspeditionen bestod af Prof. J. Brady, Sergio Garza, Allan Cobb, Jennifer Mercede, alle fra University of California Riverside, USA og fra Danmark,Christian Christensen og Thomas Aagren.

De nyfundne bemalede tegninger samt de 7 mayagrotter blev fundet af Christian Christensen og Thomas Aagren, da netop deres opgave var at finde nyt arkæologisk og GPS stadfæste dette.

Christian Christensen